Efterløn er en tilbagetrækningsydelse, du kan få udbetalt, hvis du er medlem af en a-kasse og betaler efterlønsbidrag.
Det er frivilligt, om man vil betale til efterlønsordningen. Du kan melde dig ud af ordningen på et hvilket som helst tidspunkt, du ønsker det. Din a-kasse vil sørge for, at der sker tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som du har indbetalt.
Hvis du valgt efterlønsordningen fra og fortryder, har du, når visse betingelser er opfyldt, mulighed for at kunne få ret til efterløn efter fortrydelsesordningen.
Efterlønsordningen er fleksibel. Det betyder, at du kan trække dig gradvist tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, fordi det er tilladt at arbejde ubegrænset som lønmodtager. Hvis du arbejder, medfører det fradrag i efterlønnen.
Hvis du vil drive selvstændig virksomhed samtidig med efterlønnen, skal du søge om tilladelse i din a-kasse.
Du kan tidligst gå på efterløn, når du fylder 60 år. Hvis du er født den 1. januar 1959 eller senere, er efterlønsalderen højere end 60 år.
Du skal også have været medlem af en a-kasse i en årrække og betalt efterlønsbidrag.
Læs mere om betingelserne for ret til efterløn.
Når du har fået dit efterlønsbevis, er der flere økonomiske fordele, hvis du venter med at gå på efterløn og bliver længere på arbejdsmarkedet. Hvis du udskyder din overgang til efterløn i mindst 2 år og har arbejdet i mindst 3120 timer (opfylder 2-års-reglen), kan du få en højere efterløn, et lempeligere pensionsfradrag og muligheden for at optjene en skattefri præmie.
Henvend dig i din a-kasse, hvis du vil vide mere om dine muligheder for af få efterløn.
Sidst opdateret: 28. maj 2010 - Ansvarligt kontor: 4. kontor
Blanketter
Regler
Eksterne links